Når vi skal finde på gaver til børn, kan det være svært at finde på andet end de velkendte materielle gaver i forskellige afskygninger. De materielle gaver er ofte altdominerende under juletræet eller på fødselsdagsbordet, hvor de kan skygge for alle de muligheder, der gemmer sig i oplevelsesgaver til børn. En oplevelsesgave rummer nemlig meget mere end en materiel værdi, som vil falme over tid: Oplevelser kan deles i selskab med andre og skabe minder, som vil vare i mange år frem. En oplevelse kan tilbyde lærerig underholdning og nye perspektiver på livet, hvilket gør det til den perfekte gave til børn.
Årets bedste oplevelser for børn 2024
Kør i en superbil - en oplevelse for livet!
Helikoptertur - Flyv i helikopter!
Besøg i Alpacapark
Stand Up Paddel (SUP) oplevelser
Sælsafari
Escape Room
Østerssafari
Prøv Virtual Reality
Hotdogkursus for Børn og Voksne hos Karoline Trier
Urban High Roping
Kør i sportsvogn på bane eller gade
Find inspiration til oplevelsesgaver til børn
Børneværelset, der er fyldt til randen med legetøj, er et velkendt billede for mange forældre. Legoklodser og tøjbamser flyder, og måske er de for længst blevet kasseret til fordel for et nyt stykke legetøj, der snart vil lide samme skæbne. Fremfor at give endnu en materiel gave, der let forsvinder i legetøjsbunken, kan du i stedet overveje at give en oplevelsesgave til børn.
At give en oplevelse i gave rummer endeløse muligheder for, hvad du kan lave sammen med dine børn. Vi har samlet en liste over de bedste oplevelsesgaver til børn, der både er velegnede som julegaver, som fødselsdagsgaver til børn eller som gave til børn der har alt. En oplevelse bliver kun bedre af at nydes i selskab med andre, og oplevelsesgaver er derfor en oplagt aktivitet for hele familien, der kan gøre hverdagen og weekenden lidt sjovere.
Mangler du inspiration til den perfekte oplevelsesgave, finder du et hav af gode gaveideer i vores guide lige her. Så uanset om dit barn er mere til fart og spænding eller kreativitet og fordybelse, er der et stort udvalg af oplevelser for børn til enhver smag og enhver pris, som du kan gå på opdagelse i.
Kulinariske oplevelser for de madglade
En oplevelsesgave til børn, som er både sjov og udfordrende, er en kulinarisk oplevelse. Det er den type oplevelse, man også kan lave sammen, og som kan være lærerig for både store og små. Vil du introducere dine børn til en helt ny verden af smagsoplevelser, kan du overveje at give et bage- eller madlavningskursus i gave. Et sådant kursus er både oplagt for dem, der i forvejen er ellevilde med at udfolde sig i et køkken samt for nybegynderne, der er ivrige efter at sætte deres gastronomiske evner på prøve.
Et kagekursus eller bagekursus for børn kan udfordre og pirre den kreative nysgerrighed og få sanserne i spil. Dine børn får lov til at bruge hænderne og følge deres mesterlige bagværker fra start til slut. Når kagerne er færdigbagte, er der mulighed for at lade barnets fantasi og kreativitet få frit slag, når det er tid til at dekorere de mange kager.
En anden sjov kulinarisk oplevelse er madlavningskurser for børn, som kombinerer samarbejde og familiehygge i ét. På et madlavningskursus lærer børn at lave mad fra bunden af, hvilket kan give dem en lærerig indsigt i ingredienser, råvarer og ernæring.
Bage- og madlavningskurser til børn er derfor oplagte gaver for dem, der gerne vil engagere sine børn i madlavning og øge deres interesse for, hvad de sætter tænderne i. Med inspiration fra en kulinarisk oplevelse kan det være, at dine børn slet ikke kan vente med at være med i køkkenet derhjemme.
Læg en oplevelse under juletræet
Julen ender ofte i et kaotisk gaveræs, hvor det at finde de rette gaver bliver en ekstremsport. For ikke at drukne i en overflod af materielle gaver kan du i stedet give en oplevelsesgave til børn i julegave. Sådanne typer af julegaver til børn er ofte ikke at finde under juletræet, hvilket netop er med til at gøre dem endnu mere specielle og unikke.
Oplevelsesgaver skaber minder, der varer livet ud, hvilket er lige i julens sande ånd. De bedste gaver er nemlig dem, vi selv giver, og der findes næppe noget mere givende end at se glæde og nysgerrighed brede sig hos dit barn. En oplevelse er derfor gaven, der bliver ved med at give.
Vil du finde en oplevelse, der emmer af julehygge, kan en sjov gaveide være at tage på skøjtetur med hele familien, hvor I både kan se flotte julelys og nyde en varm kop kakao i hinandens selskab. I anledning af højtiden kan en tur i Tivoli også være en hyggelig familieaktivitet, hvor I kan se havens flotte frostklædte juledekorationer og nyde lidt godt til maven.
Julen behøver ikke at være en dyr fornøjelse, og en begivenhedsrig oplevelse kan derfor også være en rolig hyggedag derhjemme. Sammen kan I lytte til julemusik, mens I bager småkager eller pynter juletræet, og til sidst kan I slutte aftenen af med en juleklassiker foran fjernsynet.
Gaming oplevelse til børn
Når du skal give en oplevelsesgave til børn, er det oplagt at tage udgangspunkt i dine børns fritidsinteresser. En af de mest populære og udbredte interesser blandt børn og unge er uden tvivl gaming, der udover at være fuld af sjov underholdning også rummer et stort lærings- og udviklingspotentiale. Uanset om dit barn er hjemmevant i en spilarena, eller om de gemmer på en indre gamer, så vil en gaming oplevelse for børn være en sjov og udfordrende gave.
Som en oplevelsesgave til børn indeholder gaming gode muligheder for at dyrke fællesskabet og teamwork. En type gaming oplevelse kan være at give dit barn adgang til et online multiplayer-spil, hvor de får mulighed for at interagere med deres venner eller danne nye venskaber i virtuelle verdener.
En anden måde at skabe en god gaming oplevelse for dine børn er ved at arrangere en turnering eller et LAN-party for venner eller familien derhjemme. Med masser af snacks og sodavand er rammerne sat til en sjov aften, hvor børnene kan konkurrere, samarbejde og dele deres fællesinteresse for gaming med hinanden.
Kulturelle oplevelsesgaver til børn
Er du selv en stor kulturelsker, kan det være, at du bærer på ønsket om at give samme glæde og begejstring videre til dine børn. Ved at give en kulturel oplevelsesgave til børn kan du være med til at åbne deres øjne for kunst og historie. Et forslag til en kulturel oplevelse er at gå ind og se en teaterforestilling for børn, hvor de både kan opdage nye eventyr eller opleve velkendte fortællinger fortalt på nye måder.
Blandt andre kulturelle oplevelser for børn er museumsbesøg også en god måde at udforske mange aspekter af livet på lige fra eksperimenterende kunstarter til definerende historiske begivenheder. Mange museer tilbyder ofte særudstillinger og aktiviteter, der er specielt designet til børn, hvilket gør dem til et besøg værd. Du kan også give et årskort til et museum i gave, hvilket giver jer mulighed for at nyde masser af kultur hele året rundt.
Kreative workshops og kurser er andre ideer til kulturelle oplevelsesgaver til børn, hvor de kan få lov til at udfolde og udforske deres kreative evner inden for fx maling, dans og musik. Med en kreativ workshop vil dine børns fantasi og sanser blive stimuleret, og så vil de kunne gå derfra med nye færdigheder og interesser.
Udflugter i oplevelsesgave til børn
Der er mange veje, du kan gå med oplevelsesgaver til børn, men en type gave, som både skaber gode minder og kvalitetstid for familien, er en udflugt. Ved at give en udflugt som gave kan I sammen sætte en hel dag af til at nyde sjove aktiviteter i hinandens selskab. Som et oplagt udflugtssted kan fremhæves en zoologisk have eller dyrepark, hvor børn kan lære om dyrearter og forskellige klimaer fra hele verden. Zoologiske haver byder ofte på mange muligheder for at se interessante shows eller tage del i lærerige aktiviteter, som er velegnede til børn og hele familien.
Som andre oplagte oplevelsesgaver til børn kommer vi selvfølgelig ikke uden om forlystelsesparker. En forlystelsespark er den perfekte destination for jeres næste udflugt, hvis I ikke er bange for lidt fart. I en forlystelsespark kan I kaste jer ud i både rutsjebaner, karruseller og legesyge spil. Der er også spøgelseshuse for de modigste, og så kan I prøve lykken og se, om I går derfra med en bamse eller to.
Udover zoologiske haver og forlystelsesparker findes der mange andre udflugtsmuligheder, der kan være perfekte oplevelsesgaver til børn. Andre udflugtssteder kan fx være at tage i skoven, besøge en naturpark eller tilbringe en dejlig sommerdag på stranden.
Sjove oplevelsesgaver til børn
Med en sjov oplevelsesgave til børn går man aldrig galt i byen. Der findes et hav af oplevelser og aktiviteter, som kan fremkalde latter og smil, og som I kan nyde sammen som familie. En sjov oplevelsesgave, som er særlig velegnet til de legesyge sjæle, er at tage en tur i et legeland, hvor børnene kan få frie tøjler og bruge timevis på at gå på opdagelse i de mange sjove aktiviteter.
Er dine børn blevet lidt for gamle til et legeland, er en anden sjov oplevelsesgave at tage ud og bowle sammen. Bowling passer som venskabelig konkurrence til hele familien, hvor man kan udfordre andres og egne evner på banen. Oplevelsesgaver til børn er altid oplagt, hvis du vil sikre en sjov oplevelse for barnet.
Bedøm denne side
Klik på en stjerne