Er du på jagt efter gode, sjove eller måske lidt skøre pakkelegsgaver? Selvom du måske har prøvet pakkeleg et væld af gange før, gør det bestemt ikke jagten efter bedre pakkelegsgaver, end sidste år nemmere.
Heldigvis for dig synes vi også, at pakkeleg er noget af det sjoveste og hyggeligste at give sig til i juletiden. Vi er derfor gået all in på pakkelegsgaver til både små og store, så alle kan være med og have det sjovt.
Vi har fundet frem til pakkelegsgaver i forskellige prisklasser – om I derfor har en aftale om billige pakkelegsgaver eller de lidt dyrere og bedre af slagsen, kan du derfor være helt sikker på at finde noget, der gør pakkelegen helt fantastisk god!
Står du for mandelgaven i år? Se vores guide med årets bedste mandelgave ideer.
Årets bedste pakkelegsgaver 2024
Sjove & anderledes krus
Trivia Quiz spil
Baileys Varm Kakaopulver
Gaver fra Flying Tiger
Et gavekort til en valgfri oplevelse
Danmarks bedste specialøl
Baileys Gaver (stort udvalg)
Chokoladebombehjerter til Varm Chokolade 2-pak
Kinetic Sand - Magisk legesand
Hvad er gode pakkelegsgaver?
Gode pakkelegsgaver er gaver, som ikke bare smides ud, så snart de er blevet åbnet. Det er gaver, som du måske selv har lyst til at få eller bruge.
Skal du have gang i pakkeleg sammen med et sæt veninder kunne ideer være mascara, pudder, makeupbørster eller fede elastikker. Skal du gøre det sammen med en mandlig vennekreds, kunne ideer til pakkeleg være barberskum, en god shampoo, løbestrømper eller måske endda en rigtig god specialøl.
Det er meget individuelt, hvad der klassificeres som en god pakkelegsgave. Det vigtigste er bare, at du finder og vælger nogle pakkelegsgaver, som du vælger med god hensigt, og som du glæder dig til at give videre – selvfølgelig må der også gerne være spas og løjer ind imellem.
Har du ikke selv ideer til pakkelegsgaver, er du mere end velkommen til at dykke ned i vores liste. Vi har prøvet at tænke på alt fra A til Z i forhold til gode pakkelegsgaver. Finder du en eller flere, har vi gjort det nemt for dig ved at placere et link ud for hver gaveide. Så kan du nemt og hurtigt shoppe til pakkelegen.
Husk hadegaverne til pakkespil!
Pakkespil skal være sjovt, og der skal naturligvis være nogle gode gaver iblandt. Men det bliver bare lidt sjovere, når man også medbringer nogle hadegaver. Det hører simpelthen pakkeleg til! Det sjoveste er, hvis du pakker dem så fint ind, at de ser langt mere attraktive ud end alle andre gaver – for så er grinet hos alle bare lidt større.
Vi har naturligvis også inkluderet nogle hadegaver iblandt vores lange liste over vores pakkelegs gaveideer. Kan du derfor ikke finde nogle hadegaver derhjemme i skufferne eller skabene, kan du altid finde dem gennem os.
Gode hadegaver til pakkeleg kan være:
- En køkkenrulle
- En dåse kløpulver
- En mazarintærte
- En liter tomatjuice
- En sveske indpakket gemt i et smykkeskrin
- En pose meget stærke chililakridser
Der er mange sjove og fantastiske ting at komme på at give i hadegave til pakkeleg. Så slip endeligt kreativiteten løs og hold dig ikke tilbage. For det gør kun pakkeleg og pakkelegsgaverne endnu mere spændende!
Sæt godt gang i stemningen med snydegaver til pakkeleg
December er ikke kun en hyggelig tid. Det er også en tid, hvor der er plads til lidt ekstra sjov og løjer i form af drillerier og sjove påfund. Det er derfor også helt okay at tage drillerierne fra arbejdet eller skolen med dig til pakkelegen med vennerne, veninderne eller familien.
Drillerier kan være alt lige fra at lave hjemmelavede chokolader, hvoraf nogle af dem indeholder sild eller andre knap så delikate lækkerier, som du pakker pænt og indbydende ind. Det kan også være brunkager, som du måske kommer til at ”tabe” en peberbøsse ned i eller en kæmpe skotøjsæske, hvori der gemmer sig en 20’er.
Der er fantastisk mange måder at lave snydegaver på, og det er vitterligt kun fantasien, der sætter grænserne. Snydegaver er indbegrebet af kreativitet. Så gå gerne i tænkeboks i god tid eller gå vores liste igennem for at se, om ikke du kan komme på en rigtig god ide eller to.
Husk dog på ikke at blive alt for grov, da juletiden trods alt er hjerternes tid. Det må ikke blive så groft, at det ikke er sjovt – for det er trods alt jul, så det skal bringe smil på læberne.
Vil du gerne have en mere bæredygtig jul? Så giv bæredygtige pakkelegsgaver
Gaver er dejlige. Men vi lever også i en tid, hvor vi er nødt til at tænke lidt mere over vores forbrug og det aftryk, vi sætter på verden. Er du også begyndt at gøre det, og vil du gerne gøre dit for at gøre julen lidt mere bæredygtig, er der heldigvis flere tiltag, du kan gøre for at gå i den retning – og måske smitte lidt af på de øvrige i familien eller vennekredsen.
Ideer til en mere bæredygtige gaver til pakkeleg er:
- Hjemmelavede julegaver (strikke trøjer, bolde og lignende)
- Et gavekort til en god sag (velgørenhed)
- Poser med plantefrø
- Planter
- Gavekort til hygge sammen med dig
- Gaver uden indpakning
Bæredygtighed er kommet for at blive, hvis vi alle sammen skal have det godt i fremtiden. Du behøver ikke være fanatisk – men med små skridt ad gangen kan man komme langt og begynde at gå i den rette retning. Hvis vi alle sammen tænker lidt ekstra over indpakningen eller giver en bæredygtig gave eller to, kommer vi lige pludselig rigtig langt.
Så gå gerne i tænkeboks – bæredygtige gaver kan også være rigtig gode og overraske meget!
Pakkelegsgaver 50 kr. – hvad kan man få?
Har I aftalt et budget på 50 kroner per pakkelegsgave? Selvom det måske ikke lyder af meget, er der faktisk et væld af muligheder inden for denne prisklasse! Både når det kommer til sjove pakkelegsgaver såvel som de lidt mere seriøse og fede pakkelegsgaver, som man rent faktisk godt kan bruge til noget efterfølgende!
- HAY – Colour kasse (gode til opbevaring)
- Sovemaske
- Partyglas
- Afløbsrenser
- Puslespil
- Kortspil
- Miljøvenlig emballage
- Chokolade
- Slik
- Ingredienser til en kage
- Ingredienser til hjemmebagte boller
Pakkelegsgaver til 50 kr. er der rigtig mange af! Så sæt dig gerne ned for at brainstorme så du kan komme på de bedste pakkelegsgaver i familien eller i vennekredsen.
Pakkelegsgaver 100 kr. – hvad kan man få?
Skal du og veninderne, vennerne eller familien have et pakkelegsspil med rigtig gode gaver som en god optakt til juleaften? Det er i sandhed også muligt med pakkelegsgaver til 100 kroner! For det åbner op for nogle helt andre kvaliteter og ikke mindst kreative muligheder.
Af pakkespil gaver til 100 kr. kan vi bl.a. komme på følgende:
- En god parfume
- En flot læbestift
- Et flot smykke (hvis alle er samme køn)
- Et tilskud til tøj
- Specialøl eller andre ølgaver
- En god flaske vin
- Et flot vinglas
- Et flot snapseglas
- Gin gaver
Udover disse ideer har vi også flere gaveideer på vores liste, som koster lige omkring 100 kroner. Det gælder både de gode pakkelegsgaver såvel som de sjove gaver til pakkeleg, der bringer et ekstra smil frem på læben. Tag dig derfor gerne god tid, så du kan overraske alle til pakkeleg med fantastisk gode gaver!
Gør pakkelegen sjovere med hemmelige pakkelegsgaver
Vil du gerne medbringe nogle pakkelegsgaver, som du heller ikke selv ved, hvad er? Det kan vi godt forstå, da det gør det hele en tand mere spændende! Så skal du i hvert fald ikke undgå at gå efter dine egne gaver – ligesom spændingen omkring hvad du egentligt har haft med, er meget større.
Mange butikker tilbyder i dag hemmelige pakkelegsgaver. Det gælder blandt andet hos isenkræmmere, Matas, The Bodyshop, Imerco med flere – både online og fysisk. Så går du all in på ikke at vide, hvad du selv giver i pakkelegsgaver i år, er der en rigtig god mulighed for det. Mange hemmelige pakkelegsgaver er som regel gode gaver, som kan bruges eller gives videre til andre, hvor typen af gave falder i god jord.
Lad os inspirere dig til gode pakkelegsgaver
Pakkeleg er og bliver en tradition, som man ikke kan være foruden til jul. Derfor skal du selvfølgelig også gå all in på at finde pakker! Vi håber, at vi med vores lange liste over ideer til pakkelegsgaver hjælper dig rigtig godt på vej.
Vi har linket direkte til de billigste og bedste forhandlere af gaveideerne – så er du købeklar, og vil du gerne have det ordnet, så du kan pakke gaverne ind og i stedet gå og glæde dig, er du velkommen til at klikke dig videre. Alle forhandlere er danske og troværdige, så du kan trygt shoppe til julen. De har hurtig forsendelse og hjælper dig gerne, hvis du har selv de mindste spørgsmål til din pakkelegsshopping.
Skulle du mangle en julegave til kæresten, din moster eller de sidste julegaver til din søster eller bror, hjælper vi dig også gerne på vej til det. Vi har nemlig lavet flere forskellige lister over ideer til julegaver, som du helt frit kan gøre brug af. Der er både til voksne såvel som til de mindre. Du finder dem ved at klikke dig rundt på vores site, som i øvrigt også rummer ideer til pakkekalendere og adventskalendere!
Rigtig god jul og hyggelig pakkeleg!
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om pakkelegsgaver
En pakkelegsgave er ofte en lille gave, som enten er sjov, praktisk eller spiselig. Årets bedste, kommer an på hvilken type gave du vil tage med til pakkelegen. I guiden her har vi samlet over 100 geniale pakkelegsgaver i et væld af forskellige kategorier, og til ethvert budget. Årets gave til pakkeleg, finder du helt sikkert her i blandt.
En pakkelegsgave koster typisk fra 25-100 kr. Det kan dog også være noget hjemmelavet, eller endda noget der koster mere end 100 kr. Det kommer an på hvad i har aftalt, og hvad du selv har lyst til.
Pakkeleg er både en juletradition og en leg, hvor alle deltagere medbringer en pakkelegsgave. Alle pakker lægges på bordet, og alle deltagerne skiftes nu til at slå med 2 terninger. Dem som slår en 6’er, må tage en pakke fra bordet. Når alle pakker er taget, er det klar til 2. runde. Her sættes en timer i gang, og nu må alle dem som slår en 6’er, tage en pakke fra en af de andre deltagere. Når tiden er gået og uret ringer er spillet slut, og den eller de pakker du sidder tilbage med, er dine.
Bedøm denne side
Klik på en stjerne